lørdag den 7. maj 2011

Raw food.

Det er sundt, smager godt og er samtidigt godt for miljøet!

Raw food betyder direkte oversat "rå mad", og kostkonceptet handler om at spise fødevarer, sådan som de findes i naturen.
Rå mad indeholder flere fibre og mineraler. For at bevare råvarernes vitalitet og næringsværdi må tilberedningstemperaturen derfor ikke overstige 42 grader.
En anden god ting ved raw food konceptet er, at det giver en lavere udledning af CO2, og dermed får vi en mindre belastning af jordens økosystemer. 


Jeg vil nu ikke kalde mig selv "Raw foodist", men jeg synes bestemt, at det er et spændende og inspirerende koncept.
For tiden leger jeg i køkkenet med bogen "Raw delight", som indholder opskrifter på en masse skønne desserter, is, kager, grød o.s.v..


I dag kom der så en nem og meget lækker æblegrød ud af det, og alle i familien kunne lide den!
Grøden er sund og tilpas sød, så hvis vi får en sød tand igen (og det gør vi helt sikkert :D), er der stor sandsynlighed for, at den vil blive valgt.

tirsdag den 3. maj 2011

Op på de små!

En form for selvbehandling.

Jeg tror, at vi er mange, der fryder sig over, at det endelig kan lade sig gøre at lufte fusserne i det fri. I begyndelsen kan det dog være en smule ømtåeligt. Mange lader nemlig fødderne "ligge i hi" vinteren over. De bliver pakket ind i sokker, uld og store støvler, så de slet ikke får mærket noget som helst.


Derfor har jeg dette tip til dig.
Anskaf dig nogle små bolde, eller lån børnenes hoppebolde, og stil dig på dem.
1-2 bolde er nok, men det er sjovest med 2, for så får du også udfordret din balance.
Prøv bare at stå på boldene, og balancer så godt du kan. Når du føler dig fortrolig med det, kan du dernæst prøve at rulle frem og tilbage, gynge i benene, danse og hvad du ellers kan finde på.  

Øvelse:
Du kan også lave en øvelse, hvor den ene fod lader en bold trykke på et ømt punkt, mens den anden fod masseres på bold nr. 2. Skift sådan mellem massage og tryk i 5-10 min., og det vil have en nærmest zoneterapeutisk effekt på de indre organer samt i bevægesystemet.

Jeg selv bruger de små bolde hele året og kan endda finde på at benytte dem før og/eller efter træning som pilates eller power walk. Det gør jeg bl.a., fordi massagen under fødderne giver en bedring af blodcirkulationen og dermed forbedrer kroppens energi.

God fornøjelse!

tirsdag den 26. april 2011

Dejlig pause!

Små glimt fra påskeferien.

Påsken gav anledning til at holde en pause fra dagligdagen og bare nyde livet.

Skyer så vi ikke ret mange af.

Omgivelserne blev grønnere.
Påskeæg blev fundet.

Eksperimenter med tropisk frugt.
Resultatet af en "gæk" - TAK til Ulla.
Seje unger ved Børkop Vandmølle.
Barnedåb i Bredballe ved Vejle.




Star Wars er kommet til Legoland.
Og der findes stadig hajer ;)

mandag den 25. april 2011

Sommerstrik.

Til dig som elsker at holde gang i pindene.

Hvis du køber Hendes Verden i denne uge, får du et skønt strikketillæg med i købet.
Tillægget i denne omgang er ekstra specielt for mig, fordi min kære veninde Charlotte har fået sin opskrift på en lækker gul sommertop med i. 


Inden Charlotte sendte opskriften ind til Hendes Verden, havde jeg æren af at teststrikke str. S.
I stedet for Madil Kid Seta, som er foreslået i opskriften, brugte jeg Adriafil Kid Mohair farve 50, som efter min mening er en skøn turkis :)

søndag den 17. april 2011

ØKO-DAG.

Fotos fra en dejlig dag på Gestgården i Nr. Nebel.

Få mere information
om gården her.


Mira nussede alle kattene
og fandt et hønseæg.
       



Gården bød også på
lækre smagsprøver.






Efter køernes dans hyggede
Nikolaj sig i halmen.



torsdag den 14. april 2011

Ups.....

Vi er løbet tør for toiletpapir.


Men køkkenruller har vi heldigvis nok af!

fredag den 8. april 2011

Sol i sigte.

For mange står denne weekend sikkert i havens tegn.

Jeg skal i hvert fald besøge et havecenter eller to!!



Jeg anbefaler i øvrigt, at man beholder skoene på, for så varmt bliver det heller ikke ;)
God weekend til jer alle!

onsdag den 6. april 2011

Pandekager.

Ingredienser:
100 g. grahamsmel
150 g. hvedemel
1/2 tsk. salt
1 tsk. vaniljesukker
5 dl. kærnemælk
3 æg
2 spsk. jordnøddeolie
1/2 dl. appelsinsaft
Becel flydende let til stegning

Fremgangsmåde:
Bland grahamsmel, hvedemel, salt og vaniljesukker sammen i en skål.
I en anden skål piskes kærnemælk, æg, olie og appelsinsaft sammen til en jævn blanding.
Hæld halvdelen af denne blanding over i skålen med melblandingen og pisk det godt sammen inden den anden halvdel piskes i.
Lad dejen trække i ca. 30 min. inden pandekagerne steges.

Servér dem evt. som jeg med honningmarinerede blåbær og pynt med mynte.
               

Fakta om grahamsmel:

De uopløselige kostfibre i grahamsmel giver en god mæthedsfornemmelse.
Desuden binder de giftstoffer og mindsker kolesterolniveauet i blodet.

tirsdag den 5. april 2011

111.

Et pudsigt lille regnestykke.

En kær veninde sendte i dag en SMS med bl.a. følgende oplysninger:
"I år vil vi opleve fire usædvanlige datoer - 1/1/11, 1/11/11, 11/1/11, 11/11/11 og det er ikke alt.....
Tag de to sidste cifre i det år, hvor du blev født, tilføj den alder, du vil blive i år, og resultatet vil blive 111 for alle.....!!"

80 + 31 = 111

Det er da sjovt!

mandag den 4. april 2011

Noget om sportsånd.....

Endnu et digt af Halfdan Rasmussen!

Man siger Jensen drikker.
Men det er tøjeri.
Når Jensen går og hikker,
så er det kun fordi
han slugte en ping-pongbold
engang han gik til nettet.
Og hvis han ikke hikker
så vil han tabe sættet.


Haha, jeg er heldigvis mere til Swiss-ball, og den kan man i hvert fald ikke sluge.....