torsdag den 24. april 2014

Pilates.

Pilates er en 100 år gammel træningsform, men stadig lige effektiv ;)


 
Der er mange fordele ved at dyrke pilates. Du kan bl.a. få tonet musklerne og forbedre kroppens styrke og smidighed. Pilates giver desuden energi, overskud, velvære og virker tilmed afstressende
- også ved træning bare en enkelt gang om ugen. Det er en meget effektiv og sikker træningsmetode, hvor der lægges vægt på, at øvelserne bliver tilpasset den enkelte og ikke omvendt. Pilates kan derfor nydes af alle, uanset deres fysiske kondition, køn og alder.

I Pilates øvelserne lægges der vægt på kvalitet fremfor kvantitet og med tiden vil gamle uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre ændre sig. Træningen udvikler sig i takt med at kroppen bliver stærkere. Derfor dyrkes pilates også af mange, som ønsker genoptræning efter en skade.


Træningsformen har også en meditativ virkning, der giver positiv energi til krop og sind. Det er åndedrættet, der gør den store forskel, fordi det bruges meget bevidst under øvelserne. Sindet tømmes simpelthen for de forstyrrende tanker, som kan rumsterer i hovedet, og det sker allerede under opvarmningen.

Pilates tiltaler desuden mange, fordi man igennem træningen opnår en bedre kropsbevidsthed samt en flottere og sundere kropsholdning. Jeg glæder mig dagligt over undervisningen af de mange trofaste pilates-fans, der er ude i de idrætsforeninger og fitnesscentre, hvor jeg tilbyder pilates.

Hvis du ønsker mere energi og overskud i hverdagen, så lad pilates hjælpe dig!
Jeg kan varmt anbefale det :)


“In 10 sessions you feel better, 20 sessions you look better, 30 sessions you have a completely new body.” Citat: Joseph Hubertus Pilates.

1 kommentar:

  1. Pilates er super fedt, var mange år om at få øjnene op for træningsformen, men efter at have fundet et sted, hvor instruktøren var god, og netop med dine pointer Michelle, blev det min foretrukne træningsform sammen med Astanga yoga.

    SvarSlet